Søg
  • Lene - detendergrønt

Din kirke er blevet grøn

Opdateret: 5. maj


Billedet er fra "Under åben himmel - den grønne festival" i efteråret 2021.


Flere end fire millioner danskere er i dag medlem af folkekirken, og hvad mange måske ikke ved er, at vores kirker i disse år melder sig grønt på banen. 10% af de i alt 3000 kristne kirker landet rundt er i fuld gang, og der kommer hele tiden flere til. Sofie Larsen Kure er projektkoordinator i Danske Kirkers Råd, og hun introducerer her netværket Grøn Kirke sammen med sognepræst Helene Rasmussen, der har været med de sidste ti år.


Af Lene Outzen Foghsgaard.


Danske Kirkers Råd ligger på fjerde sal på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, hvor projektkoordinator Sofie Larsen Kure tager godt imod. Jeg er blevet nysgerrig på, hvad Grøn Kirke er for et netværk, for det er kun få måneder siden, at jeg hørte om det første gang. Det var gennem bio-etiker Mickey Gjerris, en af hverdagens klimahelte, og da jeg så også læste i sognebladet, at Søborgmagle Kirke, min lokale kirke, havde tilsluttet sig, ringede jeg til Frederiksberg for at aftale et interview. Sofie Larsen Kure fortæller.


"Grøn Kirke er et tværkirkeligt netværk af folkekirker, frikirker, den katolske kirke, metodistkirken m.fl., som alle på en eller anden måde arbejder med klima, miljø og bæredygtighed i både teologi og praksis og har gjort det i mange år efterhånden. Netværket startede i 2008, hvor nogle kirkefolk var på en international konference omkring kirker og klima. De kom inspirerede hjem og mente bestemt, at det skulle vi også arbejde med i Danmark."


Sofie Larsen Kure forklarer, hvordan det i starten ellers kun var meningen, at det skulle være en folkekirkelig ting, men ret hurtigt gik det op for initiativtagerne, at det var en fælles dagsorden, og derfor blev det naturligt at lægge Grøn Kirke ind under Danske Kirkers Råd, der netop samler forskellige kirker og kirkelige organisationer. Hun beskriver paraplyen.


"Danske Kirkers Råd er en organisation med 16 forskellige kirker og trossamfund og godt 40 kirkelige organisationer; hvor ritualer som dåbsyn og nadversyn i årtusinder har kunnet splitte kirken, kan Grøn Kirkes fokus på omsorg for skaberværket gøre det modsatte."


Netværket startede i 2008, hvor nogle kirkefolk var på en international konference omkring kirker og klima. De kom inspirerede hjem og mente bestemt, at det skulle vi også arbejde med i Danmark.

Lige nu er godt 300 kirker og 15 organisationer medlemmer af netværket, udover at en helt ny ordning for kirkegårde allerede har 12-13 kirkegårde involveret. Medlemmerne befinder sig geografisk over hele landet, og da Sofie Larsen Kure bliver spurgt til hendes ynglingscase, vælger hun Lyng Kirke, fordi den, som hun siger det, forener både det praktiske og det teologiske i et lille konkret projekt.


"I Lyng samlede minikonfirmanderne skrald, som de klippe-klistrede og omdannede til dyr, der blev brugt til at levendegøre fortællingen om Noahs Ark. Et fantastisk projekt, hvor man samler skraldet, passer på naturen og samtidig omdanner den til noget, der kan fortælle historien om noget større, om håbet, der jo også er en del af kirkens budskab."


Som et af de større projekter, nævner hun nogle af de kampagner, som Grøn Kirke har kørt i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Danmission - blandt andet "Plant Håb" kampagnen, der handlede om at plante træer både hjemme og ude i verden - i Prey Lang i Cambodia. Hun forklarer.


"Din næste er jo ikke kun den, der sidder ved siden af dig. Det er også bondemanden i Sudan, hvis marker tørrer ud pga. klimaforandringer. Vi har et medansvar. For de ting vi gør herhjemme har måske også konsekvenser for ham."


Din næste er ikke kun den, der sidder ved siden af dig. Det er også bondemanden i Sudan, hvis marker tørrer ud pga. klimaforandringer.


SÅDAN KOMMER KIRKERNE MED


Sofie Larsen Kure beskriver den tjekliste, der skal gøre det nemt for kirkerne at komme i gang. Den tæller 48 punkter inden for seks forskellige områder fx hvordan man kan tale om natur og miljø i gudstjenesten og i konfirmationsundervisningen, affaldssortere og foretage en energigennemgang og skabe mere biodiversitet på kirkegården. Hun uddyber.

"Vi oplever, at tjeklisten er et meget konkret redskab for kirkerne at sidde med, for den kommer rundt i alle hjørner. Barren er sat lidt lavt, men vi vil ikke være en elitær ordning, hvor det kun er de allerdygtigste og mest ivrige, der kommer i gang. Lige nu er 10 % af de danske kirker med, så der er lang vej endnu."


Projektkoordinatoren beskriver, hvordan Danske Kirkers Råd hele tiden har argumenteret for, at selvfølgelig er den grønne dagsorden relevant for kirkerne. Kirken kan noget særligt også her.


Vi oplever, at tjeklisten er et meget konkret redskab for kirkerne at sidde med, og den kommer rundt i alle hjørner.


FESTIVAL MED HALMKIRKE OG STAND UP


Helene Rasmussen, der er præst i Sæby og Gershøj Kirker i Lejre provsti bor i en 200 år gammel præstegård, kalket okkergul og helt ny-restaureret. Hun har været ansat i Hornsherred siden 1998.


"Nogle sogne i området besluttede for godt ti år siden, at de ville afholde en økologisk kirkefestival og blev her inspireret af Grøn Kirke. Sæby og Gershøj kirker har på den måde været med i netværket næsten lige fra starten."


Årets kirkefestival, første weekend i september 2022, har ændret navn fra "Tro – økologisk kirkefestival" til "Under åben himmel - den grønne kirkefestival." Præsten forklarer hvorfor.


"Over årene er den grønne dagsorden blevet bredere, og vi kom derfor til et punkt, hvor begrebet blev lidt en spændetrøje for os. Festivalen handler jo ikke om, hvordan vi fremstiller fødevarer, men om hvordan vi forbruger de ressourcer, vi har her på jorden."


Hun fortæller om festivalen, at den foregår på en mark lidt nord for præstegården. Her er opstillet forskellige telte, blandt et på 200-300 m2, som kaldes for halmkirken. I en række mindre telte er der boder og værksteder og også et særligt kor byder indenfor. Det er festivalkoret, hvor alle er velkomne, og hvor man synger lørdag til en morgenandagt, der foregår under åben himmel.


Af andre aktiviteter nævner præsten børnehavernes besøg fredag formiddag, workshoppen med flere end 100 konfirmander fra alle lokale kirke, der synger gospel, besøg af en standup komiker udover en række store og mindre koncerter. I tidens løb har festivalen haft besøg af navne som Anne Linnet, Poul Dissing og Shaka Loveless, og sidste år sang blandt andet Bill Cross.


Helene Rasmussen fortæller om det år, hvor Master Fatman var hyret ind som konferencier til en modeopvisning med genbrugstøj. Lokale politikere og biskoppen i Roskilde Domkirke stillede velvilligt op på catwalken, og showet sluttede med en aktion, hvor pengene gik til butikkerne. Sognepræsten taler om at besinde sig på sit forbrug og siger i den forbindelse.


"Det er jo ikke retfærdigt, at for at vi kan have vores niveau af levestandard, er der andre, der skal brødføde deres børn i en sandbunke eller fra en oversvømmet rismark. Måske vi skal besinde os på, hvad der er nødvendigt. Hvor mange par bukser kan jeg have på ad gangen, hvor mange stole kan jeg sidde på ad gangen?" Fuldt hus i Halmkirken, det største telt.



Sognepræsten mener, at kirken kan være med til at pege på, hvad det gode liv er. At det grundlæggende handler om at kunne glæde sig over det, man har. At være taknemmelig.


Måske vi også skal besinde os på, hvad der er nødvendigt. Hvor mange par bukser kan jeg have på ad gangen, hvor mange stole kan jeg sidde på ad gangen?


DET FÆLLES TREJDE


Når man spørger Sofie Larsen Kure, om hun oplever, at det grønne kan være en ny fællesmængde for kirken og dens millioner af medlemmer, svarer hun.


"Det er en dagsorden, der vokser og vokser, og derfor er kirken også nødt til at gå ind i den. Kirken kan blive et rum, hvor man kan komme af med både sin inspiration og frustration omkring klimaet. Selvfølgelig er det godt, at vi hver især skifter oliefyret og foretager andre praktiske handlinger, men hvis vi ikke har os selv med og har troen på, at tingene kan lade sig gøre, så falder det hele til jorden."


Kirken kan blive et rum, hvor man kan komme af med både sin inspiration og frustration omkring klimaet.

Som præst oplever Helene Rasmussen, at mange bliver begejstrede over den grønne dagsorden, mens andre igen bliver stødt. De mener, at klimaet er noget, politikerne skal tage sig af. Overordnet set tror hun dog på, at dagsordenen kan være med til at understøtte et nyt fællesskab, ikke mindst med tiltag som blandt andet kirkefestivalen, hvor en bred palette af besøgende er glade for at deltage."



Interview med sognepræsten og to af de frivillige i kirken, Jesper Juul og Siv Pedersen.


DAGLIGE AMBASSADØRER


Ifølge Helene Rasmussen er der ikke tvivl om, at de frivillige i sognet er en forudsætning. De er ambassadører, og fx arbejder 30-50 lokale frivilligt i den weekend, hvor festivalen løber af stablen. Jesper Juul sidder i meningshedsrådet som tovholder for den grønne omstilling og sammen med datteren Siv Pedersen er han en af dem, der lægger mange ulønnede timer.

Han oplever, at kirken kan gøre en forskel med de grønne tiltag, og datteren Siv Pedersen er enig. Sammen med sin far driver hun virksomheden GreenUs, der tilbyder CO2 besparende løsninger inden for affaldssortering. Det er også den viden, hun deler ud af i det frivillige arbejde, hun siger.


"Vi unge kan godt se, at vi må gøre noget i forhold til klimaet, men at min far også er involveret i det arbejde har stor betydning. Han er rollemodel ikke kun for mig, men jo også for sin egen generation".


Siv Pedersen har et ønske om, at samfundet bliver mere cirkulært, og at meget mere vil kunne genbruges og genanvendes. Hun vil gerne vise folk, hvordan rejsen for materialer og produkter reelt ser ud, hvor havner tingene, hvordan bliver de til noget andet, og hvor længe bruger vi vores produkter. Hendes far supplerer.


"Det er vigtigt at holde fast i, at ordet affald er et menneskabt begreb. Det findes ikke i dyrenes verden. Alt er ressourcer i dag!"



BÆREDYGTIGE KIRKEGÅRDE


Sofie Larsen Kure beskriver de tiltag, der lige nu sker på landets grønne kirkegårde. Lige fra insekthoteller og etablering af små vandhuller til dét at få tømt tomme gravsteder og i stedet introducere mere liv med planter og hjemmehørende arter. Det kan bringe insekter og flere dyr til kirkegården. Hun fortæller.


"I stedet for at importere roser fra Kenya, når kirken skal pyntes, kan man jo plukke nogle af de blomster, der allerede står på kirkegården og på den måde tænke cirkulært. Blomsterne kommer så retur via kompostbunken, hvor de bliver omsat og senere kan bruges i bedene".



"Det er vigtigt at holde fast i, at ordet affald jo er et menneskabt begreb. Det findes ikke i dyrenes verden. Alt er ressourcer i dag!"


Projektkoordinatoren forklarer, at alene det sidste år har netværket haft mere end 300 gravere på kursus i grønne kirkegårde, og Helene Rasmussen fortæller, hvordan man også i Sæby og Gershøj kirker i højere grad end før indtænker biodiversiteten i hverdagen. Samtidig har kirkerne et større fokus på at udfordre æstetikken på kirkegården. Hun siger.


"Kirkegården er et sted med mange følelser, og de mennesker, der kommer her, må jo ikke blive frustrerede over, hvordan her ser ud. Men derfor kan man godt nogle steder lade ukrudt stå."


Sognepræsten er overbevidst om, at der sker en transformation også her, men at det skal ske med respekt for det særlige sted, som kirkegården er og samtidig også med respekt for, at der er andre generationer med andre ønsker for, hvordan der kan se ud."


For Helene Rasmussen er visionen, at vi bliver mere bevidste forbrugere, og her kan kirken hjælpe på vej. Hun fastslår.


"Som Grøn Kirke kan vi være med til at forklare, hvilke værdier, der ligger bag. At livet stadig er værd at leve, selvom vi måske skal lægge vores livsvaner lidt om. Livet kan være godt også med lidt færre forbrugsting."


🌱


Artiklen er en forkortet tekstversion af podcast episoden "Din kirke er blevet grøn" fra serien Hverdagens Klimahelte. Find podcast episoden, hvor du normalt lytter.



25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle