
Et udvalg af kunde- og con amore projekter

"Jeg gad jo godt, at det gik fra, at man hed en forbruger, til man blev en bruger.
Når du siger forbruger, så er det ting, der forsvinder, men hvis du er en bruger, så bliver det der jo. Jeg bruger min cykel hverdag, jeg er jo nødt
til at holde den ved lige."
​
Lyt til podcasten med Jesper Panduro, medejer af virksomheden Skagerak, hvor han også er direktør. Skagerak har hovedsæde i Aalborg og butik- og showroom på Indiakaj i København.
​
Jesper fortæller historien om at drive en fremtidssikret virksomhed ved at satse bæredygtigt og socialt ansvarligt.
Hos Skagerak kan det rent faktisk lade sig gøre at tjene penge på at skabe havemøbler, der holder i en halv menneskealder og tilmed kan blive repareret, hvis de går i stykker.
​
Skagerak er en B Corp certificeret virksomhed som en ud af blot 20 andre danske virksomheder.

Videofilm om affaldssortering, der hjælper borgere
i Gladsaxe med at affaldssortere. Lavet i samarbejde med Hanne Louise Nielsen, illustrator og grafisk designer.
Filmen "Vores affald - sorter mest muligt.."
vist på Gladsaxe kommunes hjemmeside
og Facebook.
Artikel for det bæredygtige magasin "Sustain Yearly" med investeringsrådgiver i Merkur Andelskasse, Silja Nyboe Andersen. Et fyrtårn inden for den grønne financielle sektor.
Skrivende redaktør på Merkurs kundemagasin Pengevirke, foråret 2021, med temaet "Transport". Skrivende på magasinet, der udkom i efteråret 2021 med temaet "Fællesskab". Find begge udgaver på Merkurs hjemmeside her.

"Mit bedste råd er: Giv de penge, du ikke bruger, mening. Sæt dem til at arbejde grønt."
Silja Nyboe Andersen.
Fjerde og sidste udgave af magasinet Sustain Daily.
![Merkur_Pengevirke_02-21 [forside].jpeg](https://static.wixstatic.com/media/0e7b43_67626c38855c4791bb8ce6ac2b16abb6~mv2.jpeg/v1/fill/w_145,h_205,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/Merkur_Pengevirke_02-21%20%5Bforside%5D.jpeg)

Magasinerne blev udsendt til Merkurs kunder februar og november 2021, men findes også online.
Artikel til forældreindsatsen Ditbarnsfremtid
om det gode eksempel på et grønt skole/virksomhedssamarbejde på GXU,
Gladsaxe 10 klasse og Ungdomsskole.
I samarbejde med klimachef Morten Westergaard skaber jeg fortællinger til podcast serien "Fællesskabets Grønne Kraft" med grønne og borgerdrevne projekter i Middelfart Kommune.

"For mig er det vigtigt, at de unge møder voksne, der viser at de tager ansvar for klimaet og også handler på det."
Hanne Louise Nielsen, underviser
Et af i alt fire forslag, der blev sendt
til virksomheden Maistic. Fokus var engangsplast.

Podcastserien fortæller om Føns Nærvarme, Sol over Brenderup og Middelfart vilde Kommune.
Netop hjemvendt fra halvandet år i Australien gik jeg på gaden for at finde og spørge over 100 tilfældige mennesker landet rundt om deres grønne bevidsthed og bedste bæredygtige råd. Svarene delte jeg sensommer 2019 på instagram.
For mig var det et lille antropologisk studie, hvor jeg ville tage pulsen på Danmark som grøn nation. Jeg var netop vendt hjem fra 16 måneder i Melbourne, hvor klimakrisen for alvor var krøbet ind som en forandrende faktor i min og familiens hverdag.
Samtidig havde jeg et insisterende ønske om at tage snakken 1:1
og om at inspirere...
Hvad lærte jeg?
Møderne efterlod mig mest af alt nogenlunde fortrøstningsfuld, for det grønnes derude, klimabevidstheden spirede. Jeg oplevede dog, og det gik igen, at folk savnede og stadig gør, de konstruktive og overbevisende fortællinger, hvor vi genkender os selv og hinanden. Dem, der viser vejen at gå (løbe) og planter håb.
Fortællinger som rent faktisk får os til at tro på, at det batter og betaler sig at gøre en personlig klimavenlig forskel. At vi har et utal af handle-muligheder, hvis vi bare tager dem.
Selvom Danmark på verdenskortet er bitte ubetydelig lille, så har vi et gigaenormt ansvar, fordi vi lever over evne, majoriteten af os, med et forbrug, der kræver fire jordkloder, hvis alle levede som os. Vi har et ansvar, men vi har også privilegerede muskler så store som rundetårn at spille med både hjemme og ude. Globalt set kan vores løsninger præge og skubbe til den grønne omstilling og udvikling. Det er jeg helt overbevist om.
​
Her er enkelte af de mange betragtninger fra gaden:
Bæredygtige samtaler på gadeplan
sensommeren 2019

Maria (dag 85) var til klimastrejke og talte om det fantastiske i at fornemme fællesskabet og gejsten. Rådet var, at komme med ud på gaden og råbe politikerne op. At kræve klimahandling.

Marcus (dag 108) talte om behovet for modvækst, at det er vores jagt på evig profit og vækst, der har skabt den suppedas, vi klimamæssigt står i.

Steen (dag 57) var taler på klimamødet Break for Climate, og da vi senere mødtes, sagde han til mig: "Ingen er for lille til at gøre en forskel. Det er ikke viden vi mangler. Det er mod."

Peter (dag 91) er begyndt at spise markant mindre kød efter at kæresten er blevet veganer. Mindst tre af ugens aftensmåltider er nu grønne, og faktisk vil han gerne spise endnu mindre kød.
![IMG_2183-2-scaled[1].jpg](https://static.wixstatic.com/media/0e7b43_f06726568b004c8ea25798da40ea2676~mv2.jpg/v1/fill/w_221,h_206,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/IMG_2183-2-scaled%5B1%5D.jpg)
Mette (dag 93) var på vej hjem i regnen. Hun talte om, at vi skal øve os i at mindske forbruget. At det gælder over hele linjen, fordi langt de fleste af os har alt alt alt for mange ting.

Victor (dag 99) talte om at købe dyrere ting i god kvalitet, fordi de holder længe. At det er en måde han og hans mor altid har levet på, fordi der ikke har været så mange penge at rutte med.
BytteSalon er en ny garderobe uden brug af CO2
Hvert år producerer verden 150 milliarder stykker tøj og her i Danmark tegner vores forbrug sig for for 16 kg nyt tøj pr. person hvert år. Ca. 60 stykker nyt tøj pr. dansker årligt. (Den gennemsnitlige verdensborger køber fem kg. årligt).
Samtidig viser undersøgelser, at mindst fem kg. af det nyindkøbte faktisk aldrig kommer ud af skabet.
​
Lige nu vinder den cirkulære økonomi og tankegang mere og mere frem i Danmark, også når vi taler tøj. At tøj, sko og accessories ryger i cirkulation fx på loppemarkeder, dba og trendsales eller til diverse bytte-events er rigtig godt nyt, hvis vi vil forbruget og tøj spildet til livs.
​
Tre til fire gange om året holder jeg Byttesalon i Søborg for 15-20 kvinder, hvor jeg bor eller hos kvinder i nabolaget. Det holder ny-køb fra døren, sparer tons af CO og er tilmed en hyggelig event.
​
Få mere at vide i blog-indlægget "Benedictes skjorte er bare federe"...

VIDSTE DU:
Hver gang 10 kvinder mødes til BytteSalon og bytter os til
tre stykker brugt tøj,
i stedet for at købe nyt,
sparer vi kloden for et aftryk
på mindst et tons CO2.