Søg
  • Lene - detendergrønt

Har du flere end otte?

Opdateret: 30. juni 2020

To samtaler inspirerede til indlægget her. Mødet med 73-årige Gerda, som jeg talte med sidste sommer som nr. 36 i rækken af mennesker, jeg det sidste år har bedt dele bæredygtige råd, som jeg så har delt videre på profilen #detendergroent. Gerda talte om at være opdraget med nøjsomhed, det her totalt fremmedartede begreb for vores yngre generationer, og hun citerede Danmarksmesteren i gruk, Piet Hein for ordene: "Har du flere end otte ting, så ejer tingene dig.


Mette standsede jeg på gaden et halvt år senere. Hun kunne have været Gerdas barnebarn, men talte ind i samme fællesmængde - om behovet for generelt at skære ned på forbruget og samtidig have et øget fokus på de ting, ting, ting, vi alle sammen har, men aldrig bruger!


De to kvinder bekræftede på mange måder den aha-oplevelse, jeg og min familie havde, da vi boede 17 måneder i Australien fra januar 2018 til juni 2019. Vi rejste af sted med en kuffert hver, á 30 kg, hvor 99,9 % af indholdet var tøj og sko til al slags vejr.


Af ikke blød-dele havde vi: Farmors blikdåse til kaffe. Svigermors hæklede grydelapper. Den store brødkniv, urtekniven, en kartoffelskræller, en rugbrødsform og to keramikkopper fra illustrator Line Jensen, som jeg købte 14 dage før afgang. De måtte bare med, alene på grund af ordene, hun havde indgraveret: Den bedste tid i vores liv! Man er vel overtroisk.


Vi havde rent faktisk otte ting med på rejsen, (udover tøj til kroppen) uden at kende et komma til det gruk! Var det mon grunden til, at vi var så skidelykkelige på den tur?


FAMILIE SØGER INDBO Min mand og jeg havde godt hørt rygterne om, hvor ufatteligt svært det var og er at finde møbleret udlejning i Melbourne. Folk udlejer tomme huse og lejligheder, sådan er det bare! Vi tænkte, det fixer vi, selvfølgelig finder vi noget møbleret.


De første 14 dage boede vi i en Airbnb lejlighed. Vi havde en måned til at finde bolig i det skoledistrikt, hvor drengene skule gå på college, for uden en fast adresse, ingen skole! Albert Park College var det eneste kommunale college i miles omkreds og derfor uhørt eftertragtet. Et privat college koster ml. 100-300.000 kr. årligt, hvor den kommunale variant kostede 5000 kr. pr. næse.


Boligjagten satte ind, kun få dage efter at vi ankom. Vi havde travlt, så et væld af huse, men INGEN møblerede. Efter en uge vågnede jeg en morgen, alt for tidligt, og med krudt i tanken. Stod op, fandt gumtree.com frem på computeren, Australiens svar på dba, og forfattede en annonce:


"A Danish family with an empty house needs everything. If you have furniture leftover, please think about us”.


Så satte jeg et billede ved af den lille danske familie og afsted med den!


DET VÆLTEDE IND For at gøre en lang, vild historie kort, så tikkede det nu ind med mails og tilbud om alt lige fra gratis senge, sengetøj, fjernsyn, service til køkkenet, printer, cykler og skriveborde til blomstrede sofaer. Da det imidlertid var lykkedes os at leje underetagen af et skønt TOMT hus, kun få minutter fra vandet og drengenes skole, havde vi nu tilstrækkelig med doneret indbo til at kunne skabe et både funktionelt og hyggeligt hjem.


Det eneste vi selv måtte anskaffe var køkkenbord og stole, køleskab og en vaskemaskine - alt sammen købt brugt på gumtree.com. Nogle ting fandt vi også på gaden, en australsk specialitet, at sætte gode ting ud, som folk så lystigt snupper.


De mange OP-shops (opportunities shops) med genbrug, supplerede vi også fra, og da jeg begyndte at arbejde frivillig i en OP-shop hver torsdag, skaffede jeg løbende, hvis vi manglede noget.


Vi savnede ingenting fra huset i Søborg. Faktisk lige præcis ingenting!

KUN OTTE TING Efter at vi vendte hjem til Danmark sidste juni, er en del af vores ting røget ud. På genbrug, ud på gaden. Videre i livet. Ikke nær så mange, som ønsket var, lige da vi kom hjem, og vi blev ramt af en akut tyngende fornemmelse ved synet af alle de her forbistret mange flyttekasser, der stod opmagasineret i det aflåste kælderrum med personlige ejendele.

Vi havde udlejet et fuldt møbleret hus, mens vi var af sted. Men altså der var stadig nok personligt til at fylde 40 flyttekasser!!!


Det er så overvældende pludselig at mærke helt fysisk, hvad alle de her ting og sager gør ved os. Hvor lidt de er savnet, når man ikke har dem i nærheden, og hvor vildt nemt de kan undværes.


AFSTED MED DET

Vildt, men også vildt rart, at der jo faktisk er en løsning på udfordringen. Nemlig at skille sig af med! At begrænse sit ny-køb. Bruge løs og i bund af de ting og sager, vi i forvejen har i livet og så ellers sortere ud i alle de dem, vi ikke bruger. Klar, parat, start!


Fordi jeg sagde mit gode job op, mens vi var afsted, for at arbejde som klimabæredygtig journalist, var og er motivationen til meget mindre ny indkøb ikke bare en nødvendighed (læs begrænset indtjening i opstart af ny virksomhed), men også oprigtigt til stede.


Gerda har så evindelig ret. Vi må have nøjsomhed tilbage ind i sproget og i bevidstheden.

At have større fokus på et begrænset og mere velovervejet forbrug kan udover at spare husholdningsregnskabet for tusindvis af årlige kroner også indvirke positivt og CO2-reducerende på klimaregnskabet. Det vel nok vigtigste regnskab overhovedet lige nu.



Ps. Det lykkedes, før vi rejste fra Melbourne, at finde en engelsk familie, der ville overtage vores hus med alt vores sammenbragte habengut inklusiv. De var glade og forhåbentlig, når de skal tilbage til Liverpool, står der en ny familie med fire kufferter klar og banker på.





.










Esplanade West 112, Port Melbourne. Vores lejehus, fuldt møbleret med doneret og brugt.


12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle