Hele familien var inviteret, 21 voksne og børn, til Fuerteventura og sportsoasen Playitas i efterårsferien 2019. Invitationen fra min svigerforældre september 2018, mens vi stadig boede i Australien. Da jeg et år senere talte med Johan, en af mine 100 samtaler på gaden, og senere Ellinor, gik det op for mig, at summen af de to samtaler plus alle de andre om fly shame-on-you indlæg, der florerede, uden tvivl var medvirkende til min nedsmeltning.
Det stod ned i stænger og alligevel orkede Johan at tale med mig. Han argumenterede for benzin- og flyafgifter og undrede sig åbenlyst over, hvordan Danmark, som et af de eneste lande i Europa, stadig ikke har indført afgifter. "Alle ved jo, at flyrejser SKAL begrænses", sagde han flere gange undervejs. Da jeg senere mødte Ellinor, to generationer yngre end Johan, talte hun behovet for lovregulerede kvoter for at begrænse trafikken i skyen.
Hun forklarede, at hun og kæresten, der bor i München, jo forlængst havde opbrugt deres kvote (en-to månedlige besøgs-flyvninger) og derfor havde parret nu besluttet aldrig at lade deres fælles rejser foregår via fly. Ellinor sagde bl.a.
Jeg tænker, at alle burde have en fly-kvote. Min mormor har fx aldrig fløjet, så hvis alle fik deres bid, kunne hun jo vælge at beslutte, om hun ville donere sin årlige kvote til en anden. Det ville være en fair løsning på flyvudfordringen.
AKUT KUGLE Da vi sad i flyet på vej på efterårsferie sidste år, blev jeg i den grad ramt! Føltes som en ond kugle, der sigtede lige mod mellemgulvet - følelsen af skam. Men hvor kom den fra? Jeg havde jo ikke oplevet den tidligere, ikke engang snerten af den, hverken da vi den 30. maj 2019 forlod Australien med kurs mod nord. 24 timer i fly - tonsvis af CO2 op i atmosfæren! Eller før det. Under alle de mange indenrigsflyninger down under, hvor vi rejste landet tyndt på eventyr.
NU kom den til gengæld hamrende, og Johans ord brændte "alle ved jo, at flyrejser skal begrænses..."
ALLE TALER OM KLIMAET At vende tilbage til Danmark i forsommeren havde i den grad også bragt brænde til bålet: Bekymringen for klodens tilstand! Og på mange måder var det super positivt, for det handlede jo om, at vi herhjemme har fået et fokus på den grønne omstilling. Der blev talt om det alle steder. Regeringen målsætning om en 70% CO2 reduktion. Den nye klimalov. De unges klimakamp. C40-topmødet i København.
Grøn var blevet det nye sort!
8 ud af 10 danskere siger, at de godt vil forandringen, men derfra og så til at handle, der er et stykke vej.
Hovedparten af danskerne står omkring start, hvor de 100 meter hæk venter forude. Nogle er løbet af sted og er flere hække foran, og flere og flere står klar til at guide og heppe, men som flok er vi der ikke. Ikke helt endnu! Svaret på kuglen i maven var uden tvivl det øgede fokus, som jeg havde oplevet efter hjemkomsten. Men selvfølgelig også min og familiens egen personlige omstilling, der var flyttet indenfor. Det var sket i Australien. Gradvist.
De sidste otte måneder af vores tid i Melbourne producerede jeg indslag til et ugentligt australsk radioprogram "The Sustainable Hour", der havde klimakrisen på dagsordenen. Jeg talte med bekymrede australier på gaden og begyndte, så godt jeg kunne, også at ændre hverdagen i vores egen lille familie. I en grønnere retning.
Klimaet down under var ikke på samme måde som I Danmark et dagligt indslag i nyhedsstrømmen og på den måde hvermandseje. Bekymringen accellererede på græsrodplan i Australien, men den politiske opbakning savnedes. Sådan var det dengang!
De ødelæggende bushfires, der hærgede i månedsvis omkring nytåret 2020 har ændret fokus. Folk er frustrerede og bekymrede, og de kræver handling af politikere. Covid-19 har så lige fjernet fokus og legaliseret et fjernet fokus. Men oprøret ulmer. Australierne har forstået alvoren.
DE STØRSTE KLIMASYNDER
I det voksende danske fokus på klimaet har det primært, især i starten, været kødet og flyrejserne, som vi har udråbt som de store syndere. Siden er mange andre industrier kommet under lup, men da jeg sad i det fly, var det shame-on-you flytrafik mæssigt, der nærede kuglen i maven: Her sad jeg så igen igen! Mellem vingerne og satte fælt aftryk på kloden. Sad der for min egen fornøjelses skyld. Ren svir og underholdning.
Gennemgang af mine flyrejser mit sidste halvandet år:
Tur-retur København-Melbourne (4 per.)
To rejser tur-retur Melbourne-Sydney (4 per. / 2 per.).
To rejser tur-retur Melbourne-Byron Bay. (4 per. plus min familie (5 per., der kom og besøgte os julen 2018.)
Tur-retur Melbourne-Darwin (4 per.).
Tur-retur Melbourne-Tasmanien (4 per.)
Tur-retur Melbourne-Alice Springs (3 per. + 2 per) min søster kom ned og besøgte os og var med på turen plus min veninde og hendes søster, der kom down under på rejse, mens vi var afsted).
Bevidstheden om de mange flyvninger gav skammen ekstra tyngde og berettigelse. Sad og talte dem oppe i hovedet, mens jeg smeltede helt ned i sædet. Følte mig så skyldig!
SKYLDER FREMFOR SKAM
Skam er no go! Det er jeg siden kommet frem til. Skam lammer og lammer handling.
Får os til at dukke nakken. "Skam dig!" De ord er nogle af det værste, man kan sige - måske det lige går an til en hund, når den har skidt big time i sofaen, men ellers ikke.
Begrebet skylder fungerer langt bedre, for skylder kan nemlig være konstruktiv og handle-parat. I begrebet skylder bor nemlig et regnskab. Du skylder, hvilket betyder, at du kan spare op og betale af. Eller skære ned et sted for at balancere et andet.
HVIS vi derfor endelig skal definere et begreb, der knytter an til overforbruget af fly, kød, tøj, ting osv. så lad det være skylder-begrebet! Og nej, det er ikke bare møghamrende enkelt. Men set med rationelle briller er det langt bedre at forholde sig til. Når vi ved, hvad vi er oppe imod, så er det også muligt at få regnskabet til at op.
DET GRØNNE REGNSKAB
I den ideelle verden, der gerne skulle ligge derude i nær fremtid, taler vi om, at alle verdens borgere maks. må udlede 2 tons CO2 om året for at kloden kan bære. Lige nu bruger den gennemsnitlige dansker ca. 17 tons årligt, men det er jo ikke hele mængden, vi selv er herre over. Kun omkring halvdelen. Resten kræver strukturelle løsninger for at kunne reduceres. Løsninger i det fælles samfund og som er inkluderet i Regeringens mål om en 70 % CO2 reduktion.
Men halvdelen, lad os sige, at vi selv er ansvarlige for den mængde. så er der jo et regnskab at forholde sig til. Så kan flyveturen til Fuerteventura måske kompenseres med fx færre køddage (fire dage uden kød reducerer vores årlige forbrug med 1 ton CO2), mindre nyindkøb af tøj (en ny t-shirt koster ca. 10-15 kg. CO2 at producere, et par jeans 33 kg. en vinterjakke måske 25 kg. Delebil, mindre net-forbrug, bedre isolering af huset osv....listen er heldigvis lang. Bare en kategori som nykøb af ting & sager står i følge klimaguiden (podcast og bog) for hele 4,5 tons af det samlede forbrug!
Min pointe er, at vi rent faktisk kan kompensere. "Der er ingen vej udenom. Kun igennem." Det citat læste jeg engang, og selvom det handlede om noget andet, så gav det genklang. Og mening.
Den grønne omstilling skal til, fordi millioner af os har levet og gør det stadig, over evne - som overforbrugere. Vi har travlt, siger eksperterne, men vi kan godt, og det skal helst ske uden at vi skammer os alt for meget undervejs eller udskammer andre.
Skam lammer, men vi skal kunne handle.
Turen i efterårsferien var en både generøs og dejlig gave fra mine svigerforældre. Vi havde en skøn tur. Ingen verdens tvivl om det.
Ps. Lad os hylde forventningens glæde i de kommende år! Se på rejser med fly som et på gensyn, når det grønne brændstof er opfundet. Når fly kan flyve på sol, vind, soyabønner eller måske hampplanter. Løsningerne er derude, for fly er den mest geniale transportform, men ikke altid livsnødvendigt for de gode møder og rejser. Covid-19 has proved that!
Pss: Jeg hørte en podcastepisode på "Vi lytter til Politiken" tilbage i januar: Den handlede om klimakreditter, hvor virksomheder og privatpersoner kan købe kompensation/aflad for deres CO2-udledning. Kreditterne lover fx at plante træer eller opstille vindmøller, der kompensere ens udledning, men der er desværre ofte en del snyd involveret. Træer, der aldrig bliver plantet eller kreditter, der bliver solgt flere gange. Politikens journalister endte med at konkludere, at for at være 100 % sikker på, at vi får reduceret vores udledninger, så må vi selv tage opgaven på os og ændre de vaner, der er uhensigtmæssige i forhold til klimaet.
Comentarios