Fremtidens hunde er grønne hunde

Der findes i dag 700.000-800.000 firbenede og logrende kæledyr i Danmark. Sammen ville de årligt kunne spare klimaet for svimlende mange tons CO2 ved at gå fra animalsk til vegetabilsk hundefoder. Ligesom det jo også gælder for deres ejere. Menneskets bedste venner kunne blive de nye hundeklimahelte.

Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist og podcaster. Jeg er taget til Nørrebro. Hjem til Jens Friis Lund og hunden Benji, der energisk tager imod i entreen. Da vi sætter os i stuen, lægger den sig helt roligt under bordet ved vores fødder. Jens Friis Lund er professor på Københavns Universitet, hvor han til daglig forsker og underviser i blandt andet klimaforandringer. Han har det sidste halve år fodret sin hund med vegetabilsk hundefoder efter en grundig research og også på anbefaling fra naboen Joh Vinding, der har mange års erfaring på området. Men før vi taler hundefoder, kommer vi omkring det grønne vendepunkt. Han forklarer.

”Mere end et punkt, er det en vending over tid. Jeg blev far i 2008, og det var nok her, at jeg for alvor begyndte at tænke over fremtiden. Ikke så lang tid efter arrangerede jeg mig i den del af klimabevægelsen, der arbejder med at få pensionsselskaber til at trække deres penge ud af kul, olie og gas. Siden er det gået slag i slag. ”

”Det er et halvt år siden nu. Vi har ikke oplevet forandringer, hverken energimæssigt eller helbredsmæssigt ved at skifte til plantebaseret hundefoder.” Jeg spørger ind til Benji, den knap halvandet år gamle Springer Spaniel, der ligesom resten af huset nu også spiser grønt. Et skift, der skete da han gik fra hvalpe- til voksenfoder. ”Vi var godt klar over, at der fandtes vegetabilsk hundefoder, men besluttede, at mens Benji stadig var hvalp, ville vi gå med dyrlægens anbefalinger. Da han var næsten fuldt udvokset, tænkte vi, at vi ville prøve en alternativ løsning. Det er et halvt år siden nu. Vi har ikke oplevet forandringer, hverken energimæssigt eller helbredsmæssigt ved at skifte til plantebaseret hundefoder.” Når man møder andre hundeejere derude, er foderet så et samtaleemne? Jens Friis Lunds svar kommer prompte. Nej, nærmest tværtimod, siger han. Mange griner nærmest lidt, når de hører om det grønne foder. ”Nå, skal det nu også gå ud over hunden”, lyder den typiske kommentar. For Benji's bedste ven handler det om, at vaneændringer kræver tid, ligesom med alt muligt andet der skal ske i omstillingens navn. HUNDE ER IKKE ULVE... Der ligger research bag beslutningen om at skifte hundefoder. Jens Friis Lund har selv undersøgt området og konstaterer, at der er nok forskning, der peger på, at hunden ikke behøver animalsk protein. Han forklarer. ”Hunde er ikke ulve længere, fordi de har været tæt på mennesker i så mange generationer. De kan fint leve af planteprotein, det skal bare være varmebehandlet først. Samtidig har hunden behov for D-vitamin via foderet, da den ikke ligesom mennesker kan optage det via solen. Jeg fandt frem til, at der i dag er en række produkter på markedet, der fint opfylder hundens behov.” Det behøver jo ikke at være et 100% skifte, fortæller Jens Friis Lund. Man kan lade en del af foderet være plantebaseret, måske til en start. Det tæller alt sammen. ”Ud fra et klima og miljømæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at vegetabilsk foder er bedre. Der er selvfølgelig også andre ting ved at have hund, som man kan tænke over. Men foderet er en kæmpe post.” ”Ud fra et klima og miljømæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at vegetabilsk hundefoder er bedre.” Beslutningen om at ændre Benji´s foder blev hjulpet godt på vej af en nabo i opgangen. Joh Vinding har stort set aldrig givet sine hunde andet end vegetabilsk hundefoder, lige siden han i 3. klasse fandt en pose plantebaseret hundefoder i en helsekostbutik. Naboen fortæller. ”Vi har altid haft terrier i min familie. Lige nu har vi en Crain Terrier på godt et år, der hedder Teddy. Før ham sagde vi farvel til Rufus, der var et gadekryds, og som levede 17 år på grønt foder. Jeg er vegetar af etiske årsager, og jeg tænker, at min hund gerne bakker mig op her.” Joh Vinding fortæller en lille anekdote om en af de andre hunde gennem livet, Buller, der var en Yorkshire Terrier, født med en hjertefejl. Familien troede ikke, at den ville blive særlig gammel, men de epileptiske anfald, der fulgte med hjertefejlen, blev faktisk reduceret, og Buller levede i bedste velgående i mange år. Han tilføjer. ”Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er foderets skyld, men der er meget evidens for, indenfor det humane, at vegetabilsk kost kan have en gavnlig effekt på hjertet. Det tænker jeg også, at det kan have haft for ham. Jeg har vel haft 25 år med hunde, der har levet vegetarisk.” Joh Vinding taler om et hundefodermarked med måske tre til fire kæmpe foderproducenter og så et mylder af andre. ”Jeg har vel haft godt 25 år med hunde, der har levet vegetarisk.” ”Nogle af de store spillere inden for kæledyrsfoder omsætter måske for 250 milliarder dollars hvert år, og her kunne jeg godt tænke mig at spørge dem: Hvad er jeres bæredygtighedsstrategi og dyrevelfærdsstrategi, og hvordan vil I nå et andet sted hen?” DYRLÆGER ER GATEKEEPERS... Hundens bedste ven sætter sin lid til dyrlægen som fagperson, og adspurgt om hvorvidt dyrlæger er progressive i deres tankegang i forhold til at gøre noget anderledes, fx. når det handler om foder, svarer Jens Friis Lund. ”Jeg kender jo ikke alle dyrlæger, men har stor tillid til standen. Jeg kan se, at min egen dyrlæge også sælger hundefoder, og så vidt jeg ved har det mærke, klinikken har knyttet sig til, ikke en vegetarisk linje. Nogle dyrlæger blander dét at give en dyrlægefaglig vurdering med også at sælge et produkt.” Professoren understreger, at der naturligvis også kan være noget rent fagligt på spil. Dyrlæger står på mål for det dyresundhedsmæssige, men ikke for dyrets klimamæssige effekt. Derfor tænker dyrlæger måske ikke dyrets sundhed ind en større kontekst af en samfundsmæssig udfordring. ”Inden for mit eget faglige felt er det jo også sådan, at når nye ideer popper op, så er det ikke altid, at de bliver grebet af alle fagpersoner. Jeg synes helt klart, at man skal lytte til sin dyrlæge, men man må også godt udfordre lidt. Måske tage et specifikt mærke og en ingrediensliste med og så få dyrlægen til at læse efter og se, om det ikke kunne være fornuftigt.” Man kunne håbe på, mener Jens Friis Lund, at både dyrlæger og forhandlere begynder at pege på alternativer. Joh Vinding er enig. Han siger. ”Folk med tilknytning til klimaorganisationer burde måske stille spørgsmål til producenterne, fordi det i sidste ende er dem, der skal tilbyde alternativer. Jeg er sikker på, at virksomhederne har en bæredygtighedsstrategi der siger, hvornår de skal være CO2 neutrale. Måske det faktisk er en blind plet, det her. At det fylder en del, men at vi ikke tænker så meget over det.” Jens Friis Lund konstaterer. ”Der er nok også det her oplagte, at når man tænker over en hund, så tænker man kød! Så hvordan kan man dog forestille sig, at sådan en kan leve vegetarisk? Rent intuitivt giver det måske ikke rigtig mening, men det har vi jo mange beviser på, at det kan den godt.” De vegetabilske fodermærker, der nævnes i podcasten er hollandske Yarrah og engelske Benivo. Det er de mærker, som hundeejerne Jens og Joh har gode erfaringer med. Der er IKKE tale om sponsoreret indhold.

Du kan finde en lyd-version, en udvidet udgave af historien her, i podcasten "Hverdagens Klimahelte". Episoden hedder "Fremtidens hunde er grønne hunde". Find den hvor du normalt lytter til podcast eller her på siden under egne podcast.